Vi er stolte over at kunne vise dig din nye og super hurtige kassekladde.
Vi har brugt mange timer på at forbedre oplevelsen af kassekladden, så det nu er endnu nemmere for dig og dine kunder at taste data, hurtigt og effektivt.
Hastighed – Nu op til 86% hurtigere
En af de ting vi har forbedret markant er hastigheden på kassekladden. Det betyder at blandt andet saldoudregningen nu er hurtigere end nogensinde før. Saldoudregningen er en unik funktion for din kommunikationsportal, der gør afstemning let som en leg. Om du opretter, retter eller sletter posteringer, sker det lyn hurtigt, så du er klar til at komme videre med det samme.
Lommeregner
Vi har udviklet en smart lommeregner som har været meget efterspurgt. Nu er det slut med at sidde med en fysisk lommeregner, eller bruge kladdepapir til mellemregningen. Det er nu muligt at lave udregninger direkte i ind / ud felterne i kassekladden. Den understøtter alle de normale regnefunktioner.
Auto Bilagsnummer
Kassekladden foreslår nu automatisk det næste bilagsnummer, baseret på hvad forrige nummer er. Det betyder at indtastningen nu kan foregå hurtigere, og det mindsker risikoen for fejl. Ønsker man ikke at benytte funktionen, kan man slå det fra under Tandhjul -> Flere indstillinger -> Kassekladde.
Mulighed for at fjerne bilagsnummer og momskode
Vi bestræber os på at gøre dit system så simpelt at bruge som muligt. Derfor har vi lanceret en ny funktion, hvor du har mulighed for at skjule feltet bilagsnummer og momskode fra kassekladden, hvis du ikke skal bruge dem. Dog er det langt de fleste der gør det, og derfor vises bilagsnummer og momskode som standard. Du finder indstillingen under Tandhjul -> Flere indstillinger -> Kassekladde.
Hvad har vi ellers lavet?
Vi har også lavet andre funktioner i kassekladden, blandt andet:
- Hvis der er skrevet en brugerdefineret tekst i feltet “Beskrivelse”, skal den beholde det når man retter en konto i kassekladden, men er det en standard tekst (fra kontoplanen), skal den overskrive den, med den nye tekst. Dette gør det nemt at skifte konto, uden at skulle huske hvad der stod i beskrivelsen.
- Datovælgeren er nu blevet hurtigere til at skifte imellem de forskellige måneder.
- Kassekladden understøtter nu skæve regnskabsår – Findes i kassekladde indstillingerne.
- Bedre navigering frem og tilbage mellem de forskellige felter i kassekladden. (Tab og Enter).
Hvornår?
Vi har allerede rullet ovenstående ud, så når du logger ind, har du automatisk den nye kassekladde.
Du behøver ikke aktivt at foretage dig noget yderligere, men kan nyde godt af den nye og lynhurtige kassekladde.