Netconomy

Kommunikationssystem til dig og dine kunder

  • Netconomy
  • Nyheder
  • Funktioner
  • Pris
  • Kontakt os
  • Prøv Netconomy gratis

En revisors værdi!

13. september 2016 Netconomy

En revisor har langt mere værdi end de fleste er klar over. De forstår nemlig de detaljer, de fleste overser eller ikke forstår, når de kigger på de økonomiske informationer i en virksomhed. Lad mig først give lidt baggrundsinformation og forklare hvad jeg mener til sidst.

 

Big Data / Small Data

Netconomy - Small data er vigttigtMartin Lindstrøm er en af de danskere, vi kan være rigtig stolte af. Han er ekspert i at indsamle og forstå de informationer, som de fleste overser. Ofte gør han dette ved at flytte ind i fremmedes hjem og studere deres køleskabe, håndtasker, farver og billeder på væggene og deres adfærdsmønstre i hjemmet.

Alt sammen for at finde frem til den lille ting, de fleste andre har overset i udviklingen af deres virksomhed. Martin indsamler og analyserer “Small Data”, altså detaljerne – ligesom revisorer.

“Small Data” er også navnet på Martins nye bog, hvor han med fascinerende historier og personlige oplevelser beskriver vigtigheden af de små detaljer, som så mange overser.

Der er i øjeblikket utrolig stor fokus på ”Big Data” fordi vi teknologisk er så langt fremme at vi hurtigt kan indsamle og bearbejde meget store mængder af data. Vi drager konklusioner ud fra overordnede statistikker, der afspejler et gennemsnit.

En meget vigtig og overset faktor er så, hvor mange ligger rent faktisk omkring gennemsnittet?

 

BDOs SMV barometer i Middelfart Sparekasse

Jeg har netop hørt et glimrende foredrag i Middelfart Sparekasse med Henning Boye, chefkonsulent hos BDO om deres rapport ”SMV barometeret 2016”, som er en undersøgelse af små (under 10 ansatte) og mellemstore (10 til 100 ansatte) virksomheder. Ifølge undersøgelsen, som er baseret på 27.000 regnskaber og 2.000 spørgeskemaer, er der stilstand i de danske virksomheder.

Omsætningen er kun steget med 1% i 2015, i 2014 faldt den med 2% og i 2013 var den steget med 3%. Altså gennemsnitlig stilstand! Det er politisk og statistisk interessant men hvilken indflydelse, har det reelt på den enkelte virksomhed?

Betyder undersøgelsen at virksomhederne generelt har haft en stigning i omsætningen på 1%? Sandsynligvis ikke. Det er mere sandsynligt at nogle virksomheder har haft stor stigning i omsætningen mens andre har haft et stort fald i omsætningen og at der er virksomheder i hele spektret af stigninger og fald.

Undersøgelsen og tallene i statistikken (”Big Data”) er meget interessant men ikke så hjælpsom i forhold til de enkelte virksomheder. Derfor var jeg meget begejstret for at finde ”Small Data” på den bagerste side i rapporten, hvor BDO beskriver 4 vigtige områder for vækst, de har bemærket ud fra deres daglig rådgivning af deres kunder.

  1. Digitalisering / automatisering, for øget produktivitet og konkurrencekraft.
  2. Specialisering, gør det du er god til fordi kunderne kun vil have det bedste.
  3. Kommunikation, specielt online, fordi den personlige relation er afgørende.
  4. Ledelse, giver et sundt og meningsfyldt arbejdsliv.

Disse 4 tips er guldet i rapporten og langt mere værdifuldt for den enkelte virksomhedsejer end alle sammenligningstallene.

Netconomy og de 4 tips

Netconomy - En revisors værdi

I Netconomy har vi grundigt overvejet, hvad disse 4 områder betyder for os og hvordan vi vil udvikle os fremadrettet og skabe den sunde vækst vi ønsker. Jeg håber dette kan tjene, som en model eller et eksempel for andre.

  1. Digitalisering / automatisering

Som virksomhed er det præcis det vi laver og hjælper allerede vores kunder, som er revisorer og bogholdere, med at digitalisere og automatisere deres arbejdsgange i samarbejde med deres kunder. Vi har allerede implementeret systemer, der automatisk giver os besked, hvis der opstår en fejl i systemet og hjælper os med hurtig identifikation af, hvor vi skal finde fejlen, så vi hurtigt kan løse den.

Vi skal blive bedre til at benytte samme funktionalitet i vores udviklings- og testmiljø, så vi hurtigere og mere effektivt kan udrulle nye funktioner. Vi skal også være opmærksomme på hvornår vi ikke skal digitalisere og automatisere.

  1. Specialisering

Vi skal bevare vores fokus på at være broen mellem revisor/bogholder og deres kunder. Vi skal ikke være et revisor system og heller ikke et økonomisystem for virksomheder. Vi fjerner ofte virksomhedernes behov for et økonomisystem og giver dem en helt ny oplevelse via deres revisor.

Vi skal lave redskaberne, så revisorer og bogholdere kan give deres kunder en meget bedre oplevelse og forståelse af deres økonomi end de kan med et økonomisystem. Derfor skal vi ikke sammenligne os for meget med økonomisystemer men derimod skabe funktioner, der ikke er tilgængelige i andre systemer.

  1. Kommunikation

Vi er en platform til kommunikation af regnskabsdata. God og effektiv kommunikation er indbegrebet af det vi laver og vi skal blive bedre til den visuelle del af dette. Vi skal undersøge med vores revisorer hvad der er vigtigt for dem og deres kunder inden for dette område.

Vi skal også være mere synlige på de sociale medier og kommunikere oftere hvad vi er i gang med, samt de gode historier vi oplever fra vores kunder.

  1. Ledelse

Vores vision og mission er meget klar og vores samarbejde internt fungerer rigtig godt. I et relativt ungt samarbejde på 1½ år mellem 3 personer, er det ikke et mirakel at bevare gode interne relationer. Vi skal sørge for at få ”aberne på bordet” tidligt, så småting ikke vokser til store problemer i fremtiden.

Vi skal have en månedlig ”out-of-office” event eller frokost, hvor agendaen er ”aberne på bordet”.

Tilbage til revisors værdi

Vi tror på at alle virksomheder bør have en revisor, der forstår detaljerne i de økonomiske bevægelser. Et økonomisystem kan aflevere tal men ikke forstå hvad de betyder og heller ikke tage ansvar for deres rigtighed. En professionel revisor kan give tryghed og fjerne bekymring ved at ligge en fremadrettet plan, som er baseret på forståelse af detaljerne og et overblik baseret på erfaring.

Derfor er vi også passioneret for vores arbejde. Vi tror nemlig på at endnu flere virksomheder kan vokse, når vi skaber bedre vilkår for kommunikationen mellem revisorer og deres kunder.

Skrevet i: Artikler, Generelt, Nyheder

Vil Martin Thorborgs robotter i Dinero give dig en skattesag?

4. maj 2016 vitago

Trendsonline.dk udgav en artikel i April hvor de citerer Martin Thorborg således: “Det er klart, at bogholderen og revisorens “low-level”-opgaver såsom at bogføre og lave årsregnskaber for mindre virksomheder synger på sidste vers.”

Jeg tror han tager alvorligt fejl. Artiklen beskriver hvordan kunstig intelligens vil overtage revisorer og bogholderes opgaver. Hvad gør vi så når den kunstige intelligens skal stilles til ansvar for fejl eller problemstillinger? Hvem har ansvaret og forståelsen for tallene i årsrapporten og på selvangivelsen? Dinero gør meget ud af deres ansvarsfraskrivelse – altså de betingelser man indvilger i, når man hurtigt klikker checkboksen af og så skynder sig videre – og spørgsmålet er om SKAT finder det ansvarligt for en virksomhedsejer at stole på denne kunstige intelligens uden selv at have indsigt og forståelse til at kunne kontrollere resultatet.

Jeg tror rigtig meget på digitalisering af bilag og andre dokumenter samt automatisering af posteringer, hvor det giver mening. Jeg tror ikke så meget på total automatisering af kontrol, efterbehandling og “oversættelse” af disse data. Flere og flere af de små og mellemstore virksomheder vælger at have et advisory board, en bestyrtelse, en coach eller en mentor og alt sammen for at udvikle deres virksomheds produkt eller markedsføringen af dette. Ville det så ikke også være naturligt at flere og flere vælger at få samme profesionelle rådgivning på det økonomiske område?

Jeg tror på at revisorer og bogholdere i fremtiden kan gøre endnu mindre manuelt og hjælpe virksomheder endnu bedre med at forstå deres økonomiske data. Et af elementerne for dette er effektiv dataudveksling mellem rådgiver og virksomhed og det er årsagen til at vi brænder for dette i NetConomy!

Skrevet i: Ikke-kategoriseret

  • « Forrige side
  • 1
  • 2
  • Funktioner
  • Kassekladde
  • Dynamisk kontoplan
  • Eksport
  • Dokumenter
  • Kalenderposteringer
  • Brugere og roller
  • Sikkerhed
  • Backup
  • Dansk
  • English

Netconomy · Havneparken 2, 7100 Vejle · (+45) 21 78 18 60 · info@netconomy.eu · CVR: DK17607391

  • Netconomy
  • Nyheder
  • Funktioner
  • Pris
  • Kontakt os
  • Prøv Netconomy gratis
Prøv Netconomy