Vi er midt i en tid, hvor vi som regnskabsfolk, enten kan følge trenden op og nedad igen om lidt eller sætte en ny og opbygge bæredygtige koncepter og processer. Digitalisering og kunstig intelligens bliver omtalt i højere grad end nogensinde og frygten for at vi bliver erstattet af maskinerne vokser stødt. Martin Thorborg har igen været på banen for at fortælle hvordan online systemerne erstatter bogholdere og revisorer. Denne gang i et interview på “So ein Ding”, hvilket kan findes her: Link. Artiklen beskriver, hvordan spamfiltre kan hjælpe ved at indsamle og analysere data og via maskinlæring / kunstig intelligens, blive bedre og bedre til at tage korrekte beslutninger i databehandling. Det er et rigtig godt eksempel men efter min mening er det en forkert konklusion. Spamfiltre har i årevis indsamlet kolossale mængder af data og analyseret disse på kryds og tværs for at forbedre de beslutninger denne form for kunstig intelligens skal udføre. Jeg finder til stadighed mails i mit spamfilter, som ikke burde være landet der. Jeg får også stadig mails, som burde være fanget af mit filter. Med andre ord har mit spamfilter stadig brug for mig og min hjælp. Vi hjælper hinanden, kan man vel sige. Jeg har stor glæde af at jeg for det meste ikke bliver forstyrret af spam men jeg er også fuldstændig bevidst om, at jeg er nødt til at tjekke databehandlingen professionelt med jævne mellemrum.
Flere online regnskabsløsninger lover at lave det hele, så hverken revisor eller bogholder er nødvendig. I Netconomy har vi mange gange oplevet at virksomhedsejere skifter fra en online løsning, der kan det hele selv, til en revisor eller bogholder, der benytter Netconomy. Her hører vi ofte: “hold da op det er nemt!”, når de går i gang med at aflevere deres data. Flere gange har vi oplevet at deres bank ikke stemmer, når de selv har brugt andre systemer, som kan det hele uden revisor eller bogholder. Systemerne er ikke dårlige. De mangler bare et af de vigtigste elementer, nemlig en professionel der tjekker og justerer databehandlingen med jævne mellemrum. Derfor har vi designet og udviklet vores system til at forbedre kommunikationen mellem virksomheden og revisionsfirmaet.
På det tidspunkt hvor den kunstige intelligens når et niveau, hvor den er lige så effektiv som vores eller måske overstiger den på nogle områder, må vi som intelligente mennesker stille os selv nogle spørgsmål.
– Bliver vi ved med at være villige til at dele den mængde af data, der skal til for at maskinerne kan lære at håndtere dataene?
– Informationen om hvordan dataene skal behandles leveres i første omgang af mennesker. Disse informationer har stor værdi for dem der udvikler den kunstige intelligens, så hvorfor skulle disse informationer være gratis tilgængelige i fremtiden?
– Der er allerede ny lovgivning undervejs, som skal beskytte personer og virksomheders data. Er databeskyttelse måske i virkeligheden en stører trend end kunstig intelligens?
– Hvad giver mest værdi for mennesker og samfundet fremadrettet. Databeskyttelse eller kunstig intelligens?
I Netconomy tror vi på at skabe harmoni og samarbejde mellem kunstig intelligens og ægte intelligens. Lad os først fokusere på at optimere samarbejdet mellem de ægte intelligenser og så benytte den kunstige intelligens til at fremme og effektivisere dette samarbejde.
Hvis vi som regnskabsfolk anbefaler systemer, som har til formål at afskaffe regnskabsfolk, så graver vi vores egen grav. Hvis vi istedet lærer af det og benytter nye systemer og processer, der hjælper virksomhedsejere med at være sikre og præcise i deres databehandling, så kan vi skabe noget virkelig værdifuldt, som gør en forskel!