Netconomy

Kommunikationssystem til dig og dine kunder

  • Netconomy
  • Nyheder
  • Funktioner
  • Pris
  • Kontakt os
  • Prøv Netconomy gratis

Privacy by popular demand

15. oktober 2018 vitago

Hvorfor er det vigtigt, at vi beskytter vores kunders data, uanset om de er personer eller juridiske enheder? Og hvordan gør vi det? Det skal jeg nok komme til, men lad mig først lige beskrive grundlaget for, hvorfor det er nødvendigt at være opmærksom på.

Det er næsten morsomt, at vi er landet i en situation som samfund, hvor vores privatliv ikke er beskyttet som standard. En hypotese jeg jævnligt bliver mødt med i forskellige sociale sammenhænge er ideen om, at Google eller Apple lytter med på vores telefoner, ure og andre enheder. Efterfølgende, iflg. hypotesen, bruger de vores data til at “skyde” os med markedsføring i form af søgeresultater og reklame på diverse andre sociale kanaler. Selvom rigtigheden af denne hypotese naturligvis er yderst tvivlsom, er det stadig meget interessant, at vores tillid til beskyttelsen af vores privatliv eller erhvervsliv for den sags skyld er faldende.

Hvad skete der lige for det? For mit vedkommende var det en kammerat, der sagde: “har du hørt om det der Facebook, hvor man kan finde gamle skolekammerater?” Det havde jeg ikke – men nogle dage senere var jeg i fuld gang med at lege med denne nye platform. Legende og eventyrlysten gik jeg på opdagelse i mine venners og bekendtes private liv, imens jeg også gav dem adgang til at gå på opdagelse i mit eget og min families liv. Og nå ja, som standard er det forresten offentligt tilgængeligt og alt det medieindhold jeg producerer, forbeholder ejerne af platformen sig retten til at dele som de vil. Men hvem bekymrer sig om det – jeg er jo på eventyr og har det sjovt.

Imens alverdens mennesker har sprunget rundt på disse nye legepladser online, har udbyderne arbejdet sig frem til forretningsmodeller, der kan betale deres servere, medarbejdere, internetforbrug, udvikling og øvrige udgifter. Hvad var det så de havde af værdi, som de kunne lave til penge? Ja, os, vores data og vores engagement – ikke andet. Der er sandsynligvis ingen efterretningstjeneste eller regering i verden, der har ligeså meget data, som flere af disse sociale platforme, hvor vi frivilligt og med stor intensitet deler ud af informationer omkring vores private og profesionelle liv. Hvad kan sådan noget være værd i kroner og øre? Ja, hvis man vil overtage verdensherredømmet er det da et godt udgangspunkt at sidde på sådan et magtmiddel. Ok – lidt stillet på spidsen, men pointen er at det er utroligt meget værd.

Vi mennesker i en af disse frie dele af verden, vil når alt kommer til alt nok fortsat kæmpe for at bevare vores frihed. Et meget vigtigt parameter for denne frihed er retten til ejerskab, og det starter med ejerskabet af vores egne data og valgfrihed til at bestemme hvordan disse data benyttes. I takt med at flere og flere platforme behandler vores data uansvarligt, vil vi som samfund blive mere og mere opmærksomme på vigtigheden af, at de platforme vi benytter og de virksomheder vi samarbejder med tager dette ansvar alvorligt. Hvis vi ikke holder fast i det, mister vi med tiden en del af vores frihed. Så velkommen til GDPR, som et glimrende eksempel på handling og indsats ift at tage vores privatlivsbeskyttelse alvorligt. Det er kun starten på en retning der er sat.

Hvad betyder det så for os som virksomhedsejere og virksomhedsledere? Det betyder grundlæggende at vi skal behandle de data, vores kunder og samarbejdspartnere tillidsfuldt deler med os ansvarligt og fortroligt. Hvis vi tager vores ansvar og relationer alvorligt er det en helt naturlig måde handel og tænke på. Nu sker det bare mere og mere at ganske almindelige mennesker udsættes for udstilling af deres personlige data, som de forventede var beskyttet i deres personlige netværk. Det sker i en grad som tidligere har været begrænset til kendisser, som sladderblade og andre medier har haft fornøjelse af at (for)følge. Nu er vi allesammen en slags kendisser og skal forholde os til hvad og hvordan, vi deler vores informationer. Hvis vi skal forsøge at kaste et blik ind i den nærmeste fremtid, vil det være rimeligt at forvente at vores kunder og samarbejdspartnere, vil forlange mere fortrolighed. De vil sandsynligvis søge kommunikationskanaler, der ikke er økonomisk baseret på at sælge platformen og tilhørende data videre til højst bydende interessent.

I Netconomy tager vi vores data ansvar meget alvorligt. Vi følger hele tiden med udviklingen af de teknologier vi benytter og sikre at vi er ansvarlige og holder fortroligheden sikkert på vores platform. Vi hjælper vores kunder med at gøre det samme, så de kan kommunikere med deres kunder på en fortrolig og sikker platform. Uanset om man benytter vores platform i Netconomy til at kommunikere og udveksle data med sine kunder eller om man benytter andre kommunikationskanaler, så mener jeg det er vigtigt at vi tager stilling til og analysere om vi kan stå inde for de kanaler vi benytter ift vores ansvar og fortrolighed. Personligt mener jeg det er essentielt, på et etisk og moralsk plan. Jeg tror også på at det rent forretningsmæssigt bliver et af de helt store parametre for at opbygge og bevare succesfulde virksomheder med stærke og holdbare relationer.

Vi har “privacy by law” men den stærkeste faktor er naturligvis folket, som jeg tror på vil forlange og skabe “privacy by popular demand”.

Skrevet i: Artikler

Ny og lynhurtig kassekladde til dig

5. september 2018 vitago

New accountbook

 

Vi er stolte over at kunne vise dig din nye og super hurtige kassekladde. 

Vi har brugt mange timer på at forbedre oplevelsen af kassekladden, så det nu er endnu nemmere for dig og dine kunder at taste data, hurtigt og effektivt.

Hastighed – Nu op til 86% hurtigere
En af de ting vi har forbedret markant er hastigheden på kassekladden. Det betyder at blandt andet saldoudregningen nu er hurtigere end nogensinde før. Saldoudregningen er en unik funktion for din kommunikationsportal, der gør afstemning let som en leg. Om du opretter, retter eller sletter posteringer, sker det lyn hurtigt, så du er klar til at komme videre med det samme.

Lommeregner
Vi har udviklet en smart lommeregner som har været meget efterspurgt. Nu er det slut med at sidde med en fysisk lommeregner, eller bruge kladdepapir til mellemregningen. Det er nu muligt at lave udregninger direkte i ind / ud felterne i kassekladden. Den understøtter alle de normale regnefunktioner.
calculator netconomy

 

 

 

 

Auto Bilagsnummer
Kassekladden foreslår nu automatisk det næste bilagsnummer, baseret på hvad forrige nummer er. Det betyder at indtastningen nu kan foregå hurtigere, og det mindsker risikoen for fejl. Ønsker man ikke at benytte funktionen, kan man slå det fra under Tandhjul -> Flere indstillinger -> Kassekladde.

Mulighed for at fjerne bilagsnummer og momskode
Vi bestræber os på at gøre dit system så simpelt at bruge som muligt. Derfor har vi lanceret en ny funktion, hvor du har mulighed for at skjule feltet bilagsnummer og momskode fra kassekladden, hvis du ikke skal bruge dem. Dog er det langt de fleste der gør det, og derfor vises bilagsnummer og momskode som standard. Du finder indstillingen under Tandhjul -> Flere indstillinger -> Kassekladde.

Hvad har vi ellers lavet?
Vi har også lavet andre funktioner i kassekladden, blandt andet:

  • Hvis der er skrevet en brugerdefineret tekst i feltet “Beskrivelse”, skal den beholde det når man retter en konto i kassekladden, men er det en standard tekst (fra kontoplanen), skal den overskrive den, med den nye tekst. Dette gør det nemt at skifte konto, uden at skulle huske hvad der stod i beskrivelsen.
  • Datovælgeren er nu blevet hurtigere til at skifte imellem de forskellige måneder.
  • Kassekladden understøtter nu skæve regnskabsår – Findes i kassekladde indstillingerne.
  • Bedre navigering frem og tilbage mellem de forskellige felter i kassekladden. (Tab og Enter).

Hvornår?
Vi har allerede rullet ovenstående ud, så når du logger ind, har du automatisk den nye kassekladde.
Du behøver ikke aktivt at foretage dig noget yderligere, men kan nyde godt af den nye og lynhurtige kassekladde.

Skrevet i: Nyheder

Regnskabsfolk graver deres egen grav – eller lærer at tænke anderledes

8. marts 2018 vitago

Vi er midt i en tid, hvor vi som regnskabsfolk, enten kan følge trenden op og nedad igen om lidt eller sætte en ny og opbygge bæredygtige koncepter og processer. Digitalisering og kunstig intelligens bliver omtalt i højere grad end nogensinde og frygten for at vi bliver erstattet af maskinerne vokser stødt. Martin Thorborg har igen været på banen for at fortælle hvordan online systemerne erstatter bogholdere og revisorer. Denne gang i et interview på “So ein Ding”, hvilket kan findes her: Link. Artiklen beskriver, hvordan spamfiltre kan hjælpe ved at indsamle og analysere data og via maskinlæring / kunstig intelligens, blive bedre og bedre til at tage korrekte beslutninger i databehandling. Det er et rigtig godt eksempel men efter min mening er det en forkert konklusion. Spamfiltre har i årevis indsamlet kolossale mængder af data og analyseret disse på kryds og tværs for at forbedre de beslutninger denne form for kunstig intelligens skal udføre. Jeg finder til stadighed mails i mit spamfilter, som ikke burde være landet der. Jeg får også stadig mails, som burde være fanget af mit filter. Med andre ord har mit spamfilter stadig brug for mig og min hjælp. Vi hjælper hinanden, kan man vel sige. Jeg har stor glæde af at jeg for det meste ikke bliver forstyrret af spam men jeg er også fuldstændig bevidst om, at jeg er nødt til at tjekke databehandlingen professionelt med jævne mellemrum.

 

Flere online regnskabsløsninger lover at lave det hele, så hverken revisor eller bogholder er nødvendig. I Netconomy har vi mange gange oplevet at virksomhedsejere skifter fra en online løsning, der kan det hele selv, til en revisor eller bogholder, der benytter Netconomy. Her hører vi ofte: “hold da op det er nemt!”, når de går i gang med at aflevere deres data. Flere gange har vi oplevet at deres bank ikke stemmer, når de selv har brugt andre systemer, som kan det hele uden revisor eller bogholder. Systemerne er ikke dårlige. De mangler bare et af de vigtigste elementer, nemlig en professionel der tjekker og justerer databehandlingen med jævne mellemrum. Derfor har vi designet og udviklet vores system til at forbedre kommunikationen mellem virksomheden og revisionsfirmaet.

På det tidspunkt hvor den kunstige intelligens når et niveau, hvor den er lige så effektiv som vores eller måske overstiger den på nogle områder, må vi som intelligente mennesker stille os selv nogle spørgsmål.

– Bliver vi ved med at være villige til at dele den mængde af data, der skal til for at maskinerne kan lære at håndtere dataene?

– Informationen om hvordan dataene skal behandles leveres i første omgang af mennesker. Disse informationer har stor værdi for dem der udvikler den kunstige intelligens, så hvorfor skulle disse informationer være gratis tilgængelige i fremtiden?

– Der er allerede ny lovgivning undervejs, som skal beskytte personer og virksomheders data. Er databeskyttelse måske i virkeligheden en stører trend end kunstig intelligens?

– Hvad giver mest værdi for mennesker og samfundet fremadrettet. Databeskyttelse eller kunstig intelligens?

I Netconomy tror vi på at skabe harmoni og samarbejde mellem kunstig intelligens og ægte intelligens. Lad os først fokusere på at optimere samarbejdet mellem de ægte intelligenser og så benytte den kunstige intelligens til at fremme og effektivisere dette samarbejde.

Hvis vi som regnskabsfolk anbefaler systemer, som har til formål at afskaffe regnskabsfolk, så graver vi vores egen grav. Hvis vi istedet lærer af det og benytter nye systemer og processer, der hjælper virksomhedsejere med at være sikre og præcise i deres databehandling, så kan vi skabe noget virkelig værdifuldt, som gør en forskel!

Skrevet i: Artikler

Er du effektiv eller falder du bagud?

25. februar 2017 vitago

Nogle af de mest effektive mennesker jeg kender, er revisorer og bogholdere. Hvorfor? Jeg tror det er fordi de ofte udfører opgaver, der gentager sig selv. Det positive ved gentagelse, er at man forbedrer sig og bliver hurtigere med tiden. Det negative er at man kan blive blind overfor andre muligheder og i yderste konsekvens blive den bedste og hurtigste til noget, der slet ikke er nødvendigt.

Det er en af de primære årsager til at du bør sætte spørgsmålstegn ved alting ind imellem. Engang imellem bør du gen-opfinde dine procedurer og arbejdsgange. Teknologi kan være en hjælp i nogle tilfælde og ofte er det mere simpelt end vi tror eller frygter. Faktisk kan teknologien også stå i vejen for simple løsninger fordi et system kan virke smart men være ineffektiv eller fejlagtig i udførelsen.

Netconomy - Er du effektiv eller falder du bagud?

Et glimrende eksempel på dette er scanning til økonomisystemer. De kan være rigtig gode men de kan også skabe problemer og skabe mere arbejde istedet for mindre. Forestil dig en tømre, som tidligere kørte forbi revisoren med alle sine bilag. Med den "fantastiske nye scanning løsning" kan han nu scanne alle sine dokumenter på "kun" 3 timer, hvis alt går som det skal. Det er da OK tænker du måske fordi scanner løsningen automatisk laver posteringerne til bogføringen. Det har du ret i men hvad nu hvis tømreren har scannet det samme dokument dobbelt og revisoren nu bruger 1 time eller mere i et forsøg på at finde fejlen i bogføringen?

Nogle gange bliver tilsyneladende simple løsninger meget komplicerede i udførslen. I Netconomy bruger vi meget tid på den slags problemstillinger fordi vi tror på at mennesker og kommunikation er vigtigere end papir og teknologi. Jeg er klar over at det lyder som en underlig udtalelse fra et online firma, der laver teknologiske løsninger - men vi arbejder hårdt hver dag for at sikre at vores teknologi hjælper mennesker i virksomheder med at kommunikere effektivt. Vi sætter effektivitet i udførsel højere end "coolness" i status og udseende. Det er årsagen til at vi har lavet en løsning, hvor tømreren kan indtaste sine data uden nogen forståelse for økonomiske principper. Derefter leverer vi disse data til en professionel revisor eller bogholder i et format, der fungerer med alle de økonomiske principper og systemer.

Vores team består af udviklere af hjertet og vores naturlige tilbøjelighed er at finde nye løsninger, så ofte som muligt. Derfor forstår vi også den fælde det er at bruge for lang tid på nye løsninger og opfindelser. Jeg foreslår du stiller spørgsmålstegn ved alt mindst et par gange om året. Se hvad der er tilgængeligt og afprøv et par nye arbejdsgange og features du ikke har testet endnu. Opdag potentialet og iværksæt det eller lad det være. Når jeg evaluerer om noget er værd at bruge, spørger jeg mig selv, "Hvilket problem forsøger jeg at løse?". Dem der startede PayPal begyndte med at udvikle betalingssystemer til en enhed de troede på alle ville have med sig i fremtiden - PalmPilot. De endte med at bruge en teknologi istedet, der allerede var gammel på det tidspunkt - Email.

Hvilke problemer forsøger du at løse og hvilke tilgængelige redskaber, er de mest effektive til at løse dem?

Skrevet i: Artikler

Velkommen til 2017

9. januar 2017 vitago

Godt nytår fra Netconomy - 2017

Tak for et godt samarbejde i 2016!

Andreas, Jesper og Jeg er rigtig glade for alt det vi har nået sammen med vores kunder i 2016. Vi fik lanceret en række unikke funktioner, som vi ikke har set andre steder og som vi tror på vil blive standarden for kommunikation omkring regnskabsdata.

Ny lovgivning omkring udveksling af persondata har gjort vores platform endnu mere relevant for revisorer, bogholdere og ikke mindst for kunderne.

Vores nye brugersystem giver adgang til at en revisor kan tilknytte en bogholder til en af deres kunder – eller omvendt – og navigationen for begge parter er efterfølgende utrolig nem og fleksibel og kræver ikke separat login til de enkelte firmaer. På samme måde kan en kunde der har to virksomheder også nøjes med et login og utrolig nemt skifte mellem de to (eller flere) firmaer.

Vi viser saldo efter hver posteringslinje, hvilket vi heller ikke har set andre gøre.

Vi har opfundet et særligt koncept vi kalder kalenderposteringer, som gør indtastningen meget intuitiv for dine kunder. Kalenderposteringer giver også dig mulighed for at lave specielle brancheløsninger til dine kunder og vi har allerede set det første eksempel på brugen af dette.

Alt dette og meget mere har vi haft fornøjelsen af at udvikle i samarbejde med vores kunder i 2016. Du kan se oversigten på vores funktionsliste på vores hjemmeside.

Nu er vi landet sikkert i 2017 og kan næsten ikke vente med at levere en række nye funktioner, som vi er helt sikre på du vil få stor fornøjelse af.

I første måned lancerer vi vores samtale funktion, som giver mulighed for at du kan kommunikere effektivt med dine kunder alle de steder i systemet, hvor det er relevant. Din kunde kan eksempelvis starte en samtale direkte på en postering, som du med det samme kan se referencen til og svare med det samme.

Vores splitposteringer bliver også lanceret i første kvartal af året. En helt unik og simpel måde at håndtere den situation, hvor man har et bilag, som skal konteres på mere end en konto. Vi splitter den og beholder samtidig det fulde beløb på oversigten, så det matcher et evt. kontoudtog. Det er bare lettere for kunden at forstå og giver et bedre overblik.

I første kvartal lancerer vi vores faktura system, som har været et stort ønske fra mange af vores brugere. Det glæder vi os meget til og har som altid fokus på at det skal være så let for brugerne, som overhovedet muligt samtidig med at det er effektivt for dig som rådgiver at tilgå og arbejde med.

I løbet af året vil vi også lave link til banken, så dine kunders bank data kan overføres automatisk til kassekladden.

Tak til alle der har hjulpet med input, gode ideer og perspektiv og velkommen til alle, der vil være med i 2017. Vi glæder os til et fantastisk år sammen!

Skrevet i: Generelt, Nyheder, Nyheder

  • 1
  • 2
  • Næste side »
  • Funktioner
  • Kassekladde
  • Dynamisk kontoplan
  • Eksport
  • Dokumenter
  • Kalenderposteringer
  • Brugere og roller
  • Sikkerhed
  • Backup
  • Dansk
  • English

Netconomy · Havneparken 2, 7100 Vejle · (+45) 21 78 18 60 · info@netconomy.eu · CVR: DK17607391

  • Netconomy
  • Nyheder
  • Funktioner
  • Pris
  • Kontakt os
  • Prøv Netconomy gratis
Prøv Netconomy